Sangundervisning

Sangundervisning 1:1:

  • Vil du gerne være bedre til at synge?
  • Vil du lære de rigtige teknikker til at kunne synge, som du drømmer om?
  • Bliver du slidt, anspændt eller træt i stemmen når du synger? Eller løber du tør for luft?
  • Er det svært at synge højt, dybt, svagt eller kraftigt?
  • Mangler din sangstemme klang og udtryk?
  • Er du usikker på, hvad du kan og hvad du kan opnå med din stemme?

Uanset om du er begynder eller en øvet sanger, hjælper jeg dig med at træne din stemme rigtigt og udfolde dit sangerpotentiale.

Vi tager udgangspunkt i dine specifikke udfordringer, ønsker og behov og går efter de mål, du har.

Vi arbejder med, at du får helt styr på din sangteknik, så du kan bruge din stemme på den måde, du ønsker.

Er du en af dem, der kalder sig tonedøv? Jeg har udviklet metoden ”Alle kan lære at synge” til dig, der er usikker og endnu ikke kan synge helt rent.

I min undervisning lægger jeg vægt på at opbygge trygheden, tilliden og modet til, at du kan udfolde din stemme.

I sangundervisningen arbejder vi med:

  • Kropsholdning
  • Vejrtrækning
  • Støtte
  • Styrke, energi og afspænding
  • Grundlæggende stemmetræningsøvelser
  • Stemmens funktioner
  • Klang, udtryk og udfoldelse

Og så synger vi selvfølgelig en masse skønne sange ud fra lige netop dine ønsker.

Jeg underviser i forskellige rytmiske genrer som pop, jazz, rock – og musicalsang, højskolesange m.v.

Skriver du sange selv, kan du også få feedback på dem.

Hvordan arbejder vi?:

Jeg bruger forskellige metoder og redskaber, jeg har lært gennem uddannelser, utallige kurser og metoder, jeg selv har udviklet gennem årene. I lektionerne arbejder vi med fysiske øvelser med inspiration fra bl.a. Anne Rosing-metoden (sangerkrop-træning), med stemmeøvelser hentet fra både den klassiske og rytmiske verden, og med sangteknikker inspireret af Anne Rosing, Complete Vocal Tecnique og andre sangpædagogiske retninger.

Du opnår at få udviklet din stemme, du bliver mere sikker, når du synger, og du får bedre kontakt med din stemme og dit personlige udtryk.

Kontakt mig hvis du ønsker en uforpligtende samtale, inden du beslutter dig for at booke en tid hos mig!