Fest

Aktiv underholdning til firmafester og private fester.

Julekor:

Vær med til at få den gode julestemning frem sammen med dine kolleger og syng julen ind til julefesten eller julefrokosten.

Jeg tager rundt til virksomheder og personalegrupper og skaber sammen med jer en festlig og glædelig stund i den travle juletid.

Det kan foregå som sangsjov ude på gulvet inden festen, som festlig korsang for alle, eller som mere stillesiddende julesang under spisningen.

Programmet kan indeholde en blanding af traditionelle danske og engelske julesange, kendte popjulesange og nogle sjove julesanglege.

Rytmisk Sangsjov:

Smid brusebadssangeren ud med badevandet og slip din indre popsanger løs!

Festlig og uhøjtidelig opvarmning til personalefester eller private fester. Med kendte, populære sange og sjove supernemme korsange og musikalske samarbejdsøvelser, som alle kan være med til.

Der er garanti for god energi og højt humør, når vi synger sammen.

Fællessang:

Fællessang blev mange danskeres måde at mødes på virtuelt under corona-nedlukningen, og glæden ved at synge den danske sangskat blomstrede op.  Brug fællessang som underholdning før eller under  festmiddagen. Vi synger kendte danske og engelske sange fra højskolesangbogen, årstidssange og popsange, alt efter jeres ønsker. Jeg styrer slagets gang og spiller til. Se mere under menuen Fællessang.

Vild med dans? Lær at danse Les Lanciers på en time!

Den fine gamle dans Lanciers, som især er populær til gallafester på gymnasierne, er nu også blevet en tradition på flere danske arbejdspladser i forbindelse med den årlige julefest og til private fester. Og flere har brug for at lære det, inden de skal danse på de bonede gulve, når dronningen inviterer til hofbal! – Man danser 8 personer sammen parvis i en dobbeltkvadrille overfor hinanden. Lanciers er ikke sværere, end at det kan læres på fest-niveau på en time eller halvanden – og det er sjovt, både når man kan – og når man er i gang med at lære det.  Uanset forudgående danseerfaring eller evner, om man er vild eller ikke vild med at danse, så prøv Les Lanciers!

Jeg medbringer musikken og det gode humør – I sørger for gulvplads, lydforstærkning (headset) og  lydanlæg.

Generelt om aktiv underholdning til fester: Jeg tilrettelægger arrangementet ud fra jeres ønsker og sørger for en rar og uformel stemning. Varighed: det er op til jer – 30-90 min er ofte passende til en fest.Faciliteter: Kantine, sal, foyer eller festlokale – bare et sted hvor der er god plads. Til events med sang medbringer jeg elklaver og forstærker samt materiale til kopiering eller projektor.

Kontakt mig for nærmere info og priser.